De tænker Smart City i Vallensbæk

Vallensbæk Kommune har store planer med Smart City. Det er teknologien, der skal udvikles og skabe værdi for borgerne. ”Smart City består af mange små, agile projekter, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Smart City teknologierne er samtidig it-chefernes og it-afdelingernes mulighed for at komme endnu tættere på forretningen og være med til at udvikle denne,” siger Centerchef for Borgere, Erhverv & Digitalisering Bjørn Borup, Vallensbæk Kommune.

Vallensbæk Kommune har sat Smart City på dagsordenen frem mod 2020. Kommunen har en vision om at gøre tingene mere smart. Borgmester Henrik Rasmussen (K) siger Vallensbæk skal være et attraktivt sted at bo og arbejde. Men det er ikke kommunens it-afdeling, der alene skal trække læsset.
Centerchef for Borgere, Erhverv & Digitalisering Bjørn Borup opfatter Smart City som et samarbejdsprojekt, der favner bredt og involverer mange forskellige interesser. Både private virksomheder, borgere og skoleelever og forskningsinstitutioner, store globale teknologileverandører, lokale teknologivirksomheder og konsulentfirmaer indgår i kommunens Smart City initiativer.
Inden for de seneste 12 måneder har Vallensbæk Kommune startet to selvstændige tænketanke om Smart City. Den ene tænketank er et nationalt initiativ - Smartcity Cybersecurity Lab som har datasikkerhed og privacy på dagsordenen. Den anden er en lokal tænketank, der involverer det lokale erhvervsliv og borgere i udviklingen af fremtidens smarte medborgerskab og by.
Alverdens dimser og hardware får adgang til internet og bliver smarte. Dermed bliver internetopkoblingen ikke forbeholdt store servere bemandet med it-folk. Alt fra tøj til biler, veje, lygtepæle, skraldespande får indbygget elektronik, software, sensorer og antenner, der gør dem i stand til at opsamle data, måle verden og give data videre. Og internetadgangen åbner op for, at alle disse enheder kan overvåges og data kan kompromitteres. Så der er meget store udfordringer og dilemmaer på spil i Smart City. Det er grunden til, at Bjørn Borup har taget initiativ til at etablere Smartcity Cybersecurity Lab (SCL).
”Stadigt flere dele af byernes vitale drift bliver afhængig af de data som byernes smartcity løsninger opsamler. F.eks. inden for renovation, belysning, klimasikring, trafikafvikling m.v. I Smartcity Cybersecurity Lab  vil vi gerne have  mere viden om, hvordan disse data kan gøres robuste, så vi sikrer byernes drift og hvordan vi samtidig kan sikre borgernes og politikernes tillid til, at vi håndterer data på en forsvarlig måde. Fordi, hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at det bliver et politisk tema at byernes Smart City løsninger bliver etableret for at overvåge folk. Og det er jo absolut ikke det, der er målet,” siger han. 
”Som kommunale it-chefer er vi nødt til at vide: Hvor opbevares data og hvem har adgang til data? Hvordan er datakvaliteten? Når der kommer data fra en type sensorer, hvad sker der så med de data, når de transformerer og sammenstilles med nye datasæt, der måske befinder sig på kommunens servere, i kommunens fagsystemer eller i skyen?”
”Hvis kommunen har monteret sensorer i vejbanen for at sikre hurtigere og bedre afvikling af trafikken, så kan det jo være en god idé. Data giver mulighed for kortere køer i myldretiden ved løbende at regulere trafiklys og hastighedsbegrænsning. Men hvis data fra sensorerne i vejbanen sættes sammen med andre datasæt, for eksempel GPS-information, kan det blive til personhenførbar information, hvis GPS-enheden er koblet til en bruger. Sikkerhed er derfor et afgørende emne i Smart City sammenhæng. Vi er nødt til at have styr på datakvalitet og datasikkerhed og beskytte borgernes private ret til at være anonyme i det offentlige rum,” siger Bjørn Borup.
Hvis kommunerne skal bruge Smart City teknologi til at udstille data ud mod borgerne, skal kommunerne også være sikre på, hvordan de håndterer det. Det handler om at anonymisere brugerne så langt ude i den digitale fødekæde som muligt.
Med i tænketanken om Security Lab sidder bl.a. DTU, Cisco, Region Hovedstaden, en række kommuner,
København, Hvidovre, Frederiksberg og Fredensborg og KL. Erhvervsstyrelsen og General Electric er også med. De drøfter de udfordringer, der er om sikkerhed og driftsstabilitet ved anvendelsen af Smart City teknologier.  
I øjeblikket arbejder tænketanken med at finde datacases i landets kommuner, som bruger sammenstillede datasæt. De erfaringer vil Smart City Security Lab bruge til analyse for at få mere viden på området. Desuden arbejder tænketanken også på at finde nogle midler til arbejdet, som er vigtigt for alle landets kommuner.
 
Vil forandre kommunerne
Smart City vil komme til at ændre kommunernes brug af ny teknologi, og ifølge Bjørn Borup, vil det også forandre it-chefernes rolle i forretningen. Fra at it har haft en administrativ rolle og it-cheferne har haft ansvaret for driften, vil Smart City blive en ny driver, der vil sætte de dygtigste it-afdelinger i førersædet for at drive den forretningsmæssige udvikling i en kommune. 
”Det er langt mere agilt. Det er spændende for it-afdelingen at lave borgerrettede løsninger, som skaber værdi for borgere og virksomheder. Det er sjovt at være drivende i en proces, som har direkte indflydelse på kommunens forretning. Med Smart City vil der ske en transformation af it-afdelingens rolle i kommunerne. It-afdelingen vil sætte noget dynamik i gang i organisationen, da Smartcity løsningerne ofte kræver tværkommunale og tværorganisatoriske indsatser i de enkelte kommuner. Med Smart City vil kommunernes it-afdelinger kunne være med til at drive forretningsudviklingen i kommunerne, hvis de formår at skabe en stærk intern tværorganisatorisk forankring samt har et tværkommunalt og gerne nationalt og internationalt udsyn,” fortæller Bjørn Borup.
Til at drive kommunens egne Smart projekter har Bjørn Borup oprettet en intern taskforce, der består af chefer fra forskellige forvaltninger og som skal være med til at drive projekterne på tværs af forvaltningerne.
Der er mange forskellige teknologier i Smart City. I dag er der nok flere spørgsmål end svar, fordi de nye teknologier langt fra er modne eller standardiserede. Det er også grunden til, at Bjørn Borup opsøger eksterne partnere for at få mere viden.
Bjørn Borup: ”Smart City er også et samarbejdsprojekt for den enkelte kommune. Det er meget komplekst og i Vallensbæk er vi en it-og digitaliseringsafdeling med et begrænset antal ansatte, så der er grænser for, hvor meget vi selv kan drive. Derfor dyrker vi strategiske partnerskaber. De er rigtig vigtige for os. Vi opsøger nye partnerskaber hele tiden.”
”Smart City teknologier og forretningsmodeller er på vej til at blive modnet. De er endnu ikke fuldt modnede. Men det går hurtigt i disse år. Dét, der er vigtigt for mig er, at der over tid udvikles fælles åbne standarder, så der over tid bliver mulighed for at standardisere dataplatformene, så vi kan arbejde med data og anvende data på tværs af platforme. Hvis det er byernes, borgernes eller kommunens data, der bliver brugt til at føde disse platforme med data, er det også borgerne, byerne og kommunen, der ejer data. Det er med til at styrke gennemsigtighed, troværdighed og tillid og kan også være med til at åbne den offentlige forvaltning op ud mod borgere og virksomheder – derfor er åbenhed et helt centralt princip,” siger Bjørn Borup.
Bjørn Borup mener, at den markedsdrevne udvikling og den manglende sammenhæng mellem de forskellige typer teknologier er helt naturlig. Det vigtigste for ham er data – det er i data og ’Big Data’ at guldet ligger.
”Udviklingen skal være markedsdrevet. De kommende år vil der blive mange projekter og forsøg, inden vi finder en holdbar forretningsmodel. De konkrete projekter, der bliver gennemført, vil jo kunne udvikle sig til serviceydelser eller løsninger, men vi skal i den kommunale og offentlige kontekst være klar over vores rolle i markedsmodningen. Vi har en national forpligtigelse til at udnytte Danmarks nuværende førerposition indenfor Smartcity. Men det gøres ikke alene ved kommunale pilotforsøg – vi skal i de kommende år have langt større fokus på vores evne til udbredelse og skalering, så jeg inviterer gerne leverandørerne med ind i et strategisk samarbejde,” siger Bjørn Borup. 
 
Lokal tænketank
Overskriften for Vallensbæk Kommunes Smart City er at gøre Vallensbæk til en mere attraktiv by at bo og arbejde i. Det er derfor borgmester Henrik Rasmussen har sat sig i spidsen for projektet. Der er ved at blive oprettet en lokal tænketank - Vallensbæk Tech Lab.
Bjørn Borup har fået samlet både lokale og større globale teknologivirksomheder. Cap Gemini og Satcom1 er med, og Microsoft og Philips deltager i tænketanken.
Sidste år gennemførte kommunen og Cap Gemini som en vigtig del af Smart City Vallensbæk visionen et hackathon for Vallensbæks skolers afgangsklasser.  9. klasserne fik udfordringen med at løse to opgaver, der skulle komme med et bud på nye digitale løsninger på kommunale udfordringer
Det ene emne var det stigende antal diabetes patienter (gammelmandssukkersyge red.) i kommunen. Det andet emne er reduktion af støj i bymiljøet. Både motorvejen fra Holbæk og Køge Bugt motorvejen skærer gennem kommunen, og det giver en masse trafikstøj.
Skoleeleverne kom med ideer og forslag til kommunen. Enkelte af forslagene arbejder kommunen med at gøre til egentlige pilotforsøg. Hackathon gentages igen til efteråret.
 
Sensorer i klasseværelset
I øjeblikket kører kommunen et pilotprojekt med anvendelsen af sensorer i klasseværelser, der overvåger det fysiske læringsmiljø. De tager bogstaveligt talt temperaturen på indeklimaet. De måler temperatur, luftfugtighed og CO2-indhold.
Bjørn Borup: ”Vi begynder at få data ind og vil gerne udstille de data, så eleverne lærer at blive bedre til at forbedre deres fysiske læringsmiljø på vores skoler”.
På sigt forestiller Bjørn Borup sig, at Vallensbæk Kommune bliver en egentlig Smart City med digitalt smarte borgere, der løbende kan være med til at udvikle teknologien til at skabe attraktive byrum og digitale løsninger, der gør det nemmere, smartere og lettere at være borger og virksomhed i Vallensbæk.
”På sigt vil vi forhåbentlig se masser af forsøg med smartcity teknologierne. Alt lige fra sensorer i affaldsspande, så der ikke sendes mere mandskab og biler ud for at tømme borgeres skraldespande, end nødvendigt, til  udvikling af Smart belysning, der skaber tryghed i byrum. Nye campusområder, hvor borgere og virksomheder, foreninger m.v. kan mødes. Her giver teknologien  de optimale rammer for viden, informationssøgning, digital kommunal service, fordybelse og som kan blive et meget attraktivt mødested for byens mange foreninger, virksomheder og borgere.
Her kan Smart City tankegangen tilbyde nye måder at tænke kommunal borgerservice, folkebibliotek, skolebibliotek og erhvervsservice på, mener Bjørn Borup.  

Foreningen af Kommunale it-chefer / Sekretariatet / Tlf.: 3190 1155 / Email: mail@itchefer.dk

Øget brug af teknologi giver udfordringer

Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. oktober 2017

VALLENSBÆK. Øget brug af teknologi giver nye muligheder. Men rejser også spørgsmål i forhold til sikkerheden. Det sætter Vallensbæk, i et nyt samarbejde, fokus på

Vallensbæk har vedtaget en Smart City-vision, der skal øge borgernes livskvalitet. Visionen er at gøre elementer i byrummet smarte ved hjælp af teknologi.
Det kan for eksempel være opsætning af støjværn på baggrund af støjdata, forsøg med selvkørende busser, som politikerne har sat på budgettet for 2018, eller sensorer, der måler luftkvaliteten i klasselokalerne.

Kan misbruges
Men teknologien kan misbruges, hvis it-sikkerheden ikke er i top.
Det kunne være blandt andet være hacking af opsatte sensorer, hvilket ikke lyder så voldsomt, hvis det er en luftmåler i et klasselokale, der er tale om.
Men hvis det drejer sig om for eksempel trafikstyringsanlæg, kan det koste menneskeliv.
Samtidig skal folks privatliv beskyttes, så data, der udveksles mellem en smartphone og en sensor i en lygtepæl ikke opfanges og bruges til at identificere personer, uden de har givet samtykke til det.

Ikke stor fokus
Alligevel har sikkerhed på området, eller Cybersecurity, traditionelt ikke stået højt på prioriteringslisten i verdens Smart Cities.
Men sikkerhedstruslerne mod byernes Smart City-løsninger er globale og vil i de kommende år sandsynligvis stige i omfang og teknisk kompleksitet. Derfor ønsker man, i de danske kommuner, der arbejder med Smart City-løsninger, et bedre overblik over sikre løsninger på problemerne.
Behovet for at udvikle fælles retningslinjer og fælles best-practices på tværs af kommuner og offentlige institutioner presser sig således på, mener Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk:.
– Borgernes sikkerhed er vigtigst. Men cybersecurity skal ikke være en hæmsko i forhold til at udnytte mulighederne i ny teknologi til at forbedre vores livskvalitet. Derfor tager Vallensbæk førertrøjen på og går sammen med en stribe samarbejdspartnere ind i arbejdet med at få en grundlæggende sikkerhed på plads og dermed bane vejen for innovative teknologier uden at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed.

Ingen chancer
I arbejdet med at sætte fokus på sikkerheden har Vallensbæk Kommune derfor taget initiativ til et nyt projekt, Smart City Cybersecurity Lab (SCL) og har samtidig modtaget 1,7 mio. kr. i udviklingsmidler fra Vækstforum Region Hovedstaden.
Et arbejde Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, chef for Center for IT og Digitalisering i Vallensbæk Kommune, mener, er en naturlig forlængelse af det arbejde, der allerede er i gang:
– Indtil videre har Vallensbæk primært arbejdet med helt ufarlige løsninger, da vi, som alle andre, mangler viden og kompetencer, før vi kan begynde at arbejde med projekter, der involverer mulige sikkerhedsrisici. For eksempel har vi sensorer der samler forbrugsdata på vand, el og varme i kommunens bygninger og leverer et løbende forbrugsregnskab til de mennesker, der kan skabe ændringer i forbruget. Dels til beslutningstagere og dels til bygningsadministratorer, skoleledelser og skolebørn, der på skærme kan følge energiforbruget.
Sikkerheden skal nemlig, mener Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, være i orden, inden man begynder på større og mere komplicerede projekter:

– Vi som kommune, der er helt tæt på borgerne og kan se potentialerne i smart teknologi, vil gerne kaste os ud i forsøg med teknologi baseret på dataudveksling. Men det kan vi kun, hvis vi får opbygget helt klare retningslinjer for at gøre smarte løsninger sikre, ingen smart uden sikker. Derfor går vi sammen med andre kommuner, regionen og vidensinstitutioner om ikke bare at sætte fokus på sikkerhed, men faktisk finde reelle måder at få sikkerhed på.

Bliver snart aktuelt
De lokale politikere i Vallensbæk har netop vedtaget, at der i budgettet for 2018 skal bruges penge på at undersøge muligheden for selvkørende busser. Et område, Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe mener, illustrerer der udfordringer, der er:
– De selvkørende busser testes i 2018, det vil sige meget snart. Vi vil selvfølgelig gerne sikre at disse og andre enheder i byrummet ikke kan hackes.

Bruges til indretning
Desuden er der spørgsmålet om den store mængde data, kommunen indsamler, fortæller Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe:
– Kommunen har adgang til rigtigt meget information om kommunens borgere. Det vil vi gerne have mulighed for at bruge konstruktivt til at skabe værdi for borgerne. Vi ville for eksempel gerne kunne lave forudsigende analyser for at finde ud af, hvor vi skal sætte ind med sundhedsforebyggende indsatser, og vi ville gerne kunne skabe bedre beslutningsgrundlag for at forbedre byrum og trafikløsninger ved at kunne kortlæggere borgeres bevægelsesmønstre i byen.
Men her er der, som det ser ud lige nu, problemer, tilføjer Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe:
– I det arbejde bevæger vi os på usikker grund og har brug for solid viden om muligheder for indsamling og anonymisering af data for at kunne gå ned af den vej. For det første taler vi nemlig om følsomme og personhenførbare data, som ved hacking kunne komme i forkerte hænder og misbruges. For det andet er der en hårfin grænse mellem at borgere oplever øget værdi og de oplever et indgreb i den personlige sfære.

Hvor er balancen?
Derfor har det kommende arbejde et klart fokus, siger Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe
– Spørgsmålet er, hvordan vi som regioner og kommuner bedst muligt skal forvalte borgernes data med de ny muligheder, den teknologiske udvikling åbner op? Vi vil gerne blive bedre til at bringe data i spil i sikre rammer til glæde og værdi for borgerne, og håber med SCL at blive klar til denne opgave.

• I projektet deltager foruden Vallensbæk Kommune også Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, DTU, Fredensborg Kommune, Gate21 og IDA.
• Målet for SCL er at etablere et tæt samarbejde mellem offentlige og private institutioner om sikkerhed og beskyttelse af privatliv i Smart Cities.
• Projektet skal frem til 2019 arbejde strategisk med at udvikle fælles rammer og retningslinjer for cybersecurity i Smart City-løsninger.

KONTAKT SCL

København

© 2017 - c.rajkai - christian.rajkai@gmail.com

  • Grey LinkedIn Icon